Odense Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Dogchurch vinder i Odense

12-02-2001 

Dogchurch vandt anden runde af Demodysten på Rytmeposten i Odense torsdag d. 8. februar 2001.


Martin Søgård: vokal/rytmeguitar, 19 år
Christian Stærke: bas, 20 år
Rasmus Nørgård: trommer, 19 år
Sune Rodt: Leadguitar, 18 år

Bandets vindernummeret hedder "Keep On Rolling". Du kan downloade det til lytning på deres hjemmeside.

Dogchurch er fire selvlærte musikere fra Odense, som mødte hinanden i sensommeren 1999 på Mulernes Legatskole - og dannede et band. Allerede efter de 3-4 første øvegange med covers af Red Hot Chili Peppers, Stone Temple Pilots og Kashmir, blev de drengene enige om, at gnisten var der og at de svingede fedt sammen. Så begyndte de at lave deres egen musik ..

D. 24. marts gik Dogchurch i Backstage Studio i Odense. I løbet af de næste 3 dage var bandets første Demo indspillet med numrene: I Fear, Holding Pain og Pure Luck.. Fire måneder senere gik Dogchurch i studiet igen. Denne gang i Neverland Recordings A-studie. På bare enkelt dag blev den 2. demo med hittet "Keep On Rolling" indspillet.

Dogchurch skriver selv al deres musik. Stilen er: Glad-Hård-Melodisk-Funk-Rock. Bandet vil gerne vise, at der stadig er en Upcoming Rockscene i Danmark, som sparker røv!.... I stedet for al det poppede computer-moneymaking-"music", der bliver lavet så meget af for tiden!

Dogchurch vil gøre en forskel blandt andet ved at tage ud og spille live så meget som overhovedet muligt, og er bl.a. kendt fra: Rytmeposten, Internationalt Hus, gymnasier og Badstuen.
Dogchurch er enormt glade for at spille live - det er her energien ligger og den funky rock kan sætte gang i en hel forsamling, hvis denne, vel og mærke, er villig til at høre original, energisk og følelsesladet musik!

Drengene arrangerer også små festivaler og koncerter for/sammen med andre bands fra Odense/Fyn, som vil det samme med musikken som Dogchurch vil.


Links:
Dogchurch web

Læs også:
Dogchurch vinder Demodysten (08-02-2001)
Demodysten i Odense (05-02-2001)