Nyheder Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Puddu og P3 indtager Riga

René Wiborg, 28-05-2001 

Danske elektroniske acts og DJ´s optræder i denne uge for den østeuropæiske musikbranche. Og lørdag d. 2. juni åbner P3 Live for lydsluserne til en scene, som kun de færreste kender.




I denne uge foregår det største østeuropæiske musiktræf, Forte Riga, i Letland. Arrangørerne samler tusinder af musikere, branchefolk og mediefolk til det eneste forum, der fokuserer på den central- og østeuropæiske musikindustri og på det, de selv kalder, "verdens hurtigst voksende plademarked".

Den nyere danske elektroniske scene har meget at byde på, men den er ikke så kendt i Øst. Derfor er dansk musikliv repræsenteret på Forte: Fredag d. 1/6 arrangerer P3 Live og ROSA-Dansk Rock Samråd en dansk elektronisk aften på Riga-klubben "Nobody Writes to the Colonel".
De medvirkende er: Beatchuggers (aka Michael "Forever Man" Linde), Puddu Varano, Bjørn Svin (foto) og DJ's: Nima, Madvig og Krede.

Det Store Mix fra Riga - Live på P3 lørdag
Også radiolyttere hjemme i Danmark kan være med: På lørdag d. 2/6 kl. 19.00-01.00 sender Det Store Mix på P3 direkte radio fra Riga. Værterne, Krede og Thomas Madvig, får gæster, der medvirker på Forte og giver smagsprøver på østeuropæiske electronica-acts, som ingen har hørt før.



- Lytterne kan forvente et usædvanligt program. De vil få et indblik i en musikkultur, de sandsynligvis intet kender til. Der er interviews med øst-kunstnere og arrangører, der fortæller om musikforhold, der ligger langt fra vores. Der er også interviews med vores danske kunstnere, som beretter om deres oplevelse med at optræde et så specielt sted, siger Martin Rostbøll (foto), producer - P3 LIVE. Han tilføjer, at holdet også tager til Riga for at skabe kontakter, som kan bruges til fremtidigt samarbejde.

Gunnar K. Madsen, leder af ROSA-Dansk Rock Samråd supplerer:

- Ligesom ROSA har støttet danske koncerter i Frankrig, Holland, Tyskland og i USA ønsker vi også at eksponere og formidle dansk kvalitetsmusik på de østeuropæiske markeder. Den østeuropæiske musikverden er et potentiale, vi skal være med til at udvikle af hensyn til vores eget musiklivs muligheder - både eksportmæssigt og inspirativt.

Hvem er med?
------------------------------------------------------------

Bjørn Svin: (foto)
Producer med sin helt egen unikke stil. Live er Bjørn en eksplosion af energi. Har turneret i Europa mange gange. Har også optrådt i USA. Er meget populær i Tyskland. Albums: "Benene På Nakken"(April Records) + maxier og compilations. Genre: Powerful Detroit Techno

Puddu Varano: Producerne, komponisterne og musikerne Morten Varano og Alex Puddu er mændene bag duoen. De har albums ude på pladeselskabet BMG i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og UK ("Star 70" fra 2000). Live optræder de med keyboards, maskiner, mikrofoner og trommer Genre: Højenergisk Dance, Electronica, Breakbeats og spændende vokaler

Beatchuggers (aka Michael Linde): En kommende stjerne - i første omgang p.g.a. hans remix af Eric Clapton´s "Forever Man", som blev et hit på MTV. Remixet blev også temmelig populært på dansegulve over hele verden.. Michael Linde er en meget erfaren DJ. Genre: Fløjsblød Dance, House og "Forever Man"!

Thomas Madvig: (foto) DJ og vært på "Det Store Mix" (P3). Tidligere VJ-vært på MTV (UK). Resident DJ på Club Rust i København. Komponist og producer. Ny 12": "I Foxx You All" (Welt Recordings). Sammen med DJ Nima. Genre: All House

Krede: DJ og vært på "Det Store Mix" (P3). Tidligere TV-vært på bl.a. TV 2´s


Links:
P3 Live
ROSA
Det Store Mix
Forte Riga
Puddu Varano