Vordingborg Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

'STARS of 2000' kåres torsdag

27-03-2001 

I forbindelse med Trax-koncerten torsdag fejrer spillestedet Stars i Vordingborg tre års fødselsdag og uddeler samtidig ærespriser til ildsjæle i musiklivet. Der er stadig få billetter tilbage til koncerten med TV-2 og Ann-Louise.
Spillestedet uddeler den årlige ærespris "STARS of 2000" til kunstnere og andre fra musikmiljøet, der har bidraget positivt til den rytmiske livemusik på STARS og på landets øvrige spillesteder i løbet af år 2000.

Prisvindere skaber god kunst
Fire musikere/bands/musikfolk modtager priser, fordi de gør tingene på deres egen måde og fordi de tror på det, de gør -ifølge spillestedet en holdning, som skaber god kunst. Lederen på STARS, Jacob Brixvold, holder kortene tæt ind til kroppen, så vi ved endnu ikke, hvem de fire er. Men gæt bare, for hæderspriserne uddeles med følgende begrundelser:

1)For at give janteloven et par på frakken, og udvikle sig musikalsk. Bedre, større, smukkere!
2)For at have skrevet, produceret og indspillet en fabelagtig CD, hvor genrer brydes ned, mixes sammen og genopstår.
3)For at bidrage til musikbranchens handel med en sober og hæderlig linie, gode bands, god stil og fairness.
4)For altid at gå egne vegne med høj kvalitet på programmet og stor opbakning fra publikum.

En tidligere pris-vinder er Ann-Louise ('Årets mest positive overraskelse' i 1999).

Slemme drenge deler priser ud
Priserne uddeles af konceptmager-gruppen Bad Unit, som styrer også styrer den øvrige del af Stars´ tre års fødselsdagsfest. Den starter, når TV-2 går af scenen kl. 00.30.

Med sig har Bad Unit et storskærms-show, en røvfuld ubehøvlede bemærkninger, et par temmelig funky DJ's og et fødselsdagsprogram, som styres med hård hånd. Så der bliver masser for ører og øjne i den tidligere biograf, som nu er regionalt spillested, torsdag mellem kl. 20 og 03.00.

Der er ca. 400 billetter til salg, og der er naturligvis rift om dem i det sydsjællandske. Men prøv lykken i forsalg, hvor billetprisen er 200 kr. Online-billetter kan købes via Stars website. Ellers kan man ringe direkte til Billetnet på tlf.: 70156565.

Links:
Stars

Læs også:
Demodysten Vordingborg: Gæt og vind TRAX shirt (27-03-2001)
Velkommen til TRAX i Vordingborg (26-03-2001)