Randers Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Hvem vil vinde RM i Rock?

René Wiborg, 22-02-2001 

Arrangørerne fra Café Von Hatten efterlyser demo-materiale fra lokale orkestre, der vil stille op til Randers mesterskaberne og vinde gavekort til musikgrej. Fristen er 3. marts. Von Hatten frister også med en gratis webside til lokale bands.
Jørgen Holmegaard og Thomas Friis er bookere på Café Von Hatten, og de vil gerne have rigtig mange bands at vælge imellem, når deltagerne til Randersmesterskaberne i Rock skal findes.

Siden 1995 har Café von Hatten afholdt mesterskaberne, som i år foregår 19.-21. april. Konkurrencen henvender sig til alle amatørbands i Randers og omegn. Det hele handler om at få lokalmusikken frem i lyset på en professionel scene foran et rigtigt publikum.

Mesterskaberne
Otte bands dyster i de indledende runder og halvdelen går videre til finalerunden, hvor kompetente udenbys dommere kårer vinderen. Hvert band har 50 min. til rådighed på scenen - alt inkl.

Præmier
Vinderen og andenpladsen kan købe grej for hhv. 12.500 og 7.500 kr. i en lokal musikbutik. Tredjeprisen er 500 nye bandplakater i A3 (fire farver).

Tilmelding
Von Hatten skal senest lørdag d. 3. marts modtage 1 cd med min. tre numre, heraf to egenkompositioner.(Lydkvaliteten er ikke afgørende!). Kassettebånd accepteres ikke. Kontaktperson med adresse, telefonnummer og gerne e-mail-adresse skal påføres, samt bandnavn og bandsammensætning. Læs mere om mesterskaberne på Von Hattens hjemmeside eller hent et sæt konkurrencemateriale i caféen.

Tidligere vindere

Carpark North (foto). Vandt i 2000. Demodyst-deltager i Randers. Optrådte også på Spot 07 festival i Århus.
Berkenstox Deltog i Trax Demodyst i Aalborg
Dynamoe Hum
Cuttlefish


------------------------------------------------------------

Randers bands kan komme gratis på nettet

Den lokale musikportal "Rock i Randers" skal med tiden blive stedet, hvor man finder "alt", hvad der er værd at vide om det rytmiske musikmiljø i Randers.

Portalen tilbyder en gratis side, hvor man kan præsentere sit band. Der er plads til foto, oplysninger om medlemmer, genre og kontaktpersoner. Har man allerede en hjemmeside i forvejen, linkes der også til den.

Kontakt Von Hattens webmaster, hvis dit band skal med!


Links:
Café Von Hatten
Rock i Randers
Spot 07
Carpark North

Læs også:
Hun stod dér og sang ... (22-02-2001)
Musikkens Danmarkskort: Randers (20-02-2001)
Demodysten i Randers: Gæt og vind en TRAX shirt (20-02-2001)
Velkommen til ugens Trax koncert i Randers (19-02-2001)