Silkeborg Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

N.P. Music: demovinder!

08-03-2001 

Det lokale tung-rock orkester N.P. Music høstede aftenens absolut største bifald i Teatersalen i Silkeborg. Trax-O-Meteret gik amok og bandet vandt!


- Vi troede slet ikke, at det var os der vandt. Men det var total og fuldstændig tilfredsstillelse, lød det fra Niels Peter, der har lagt navn til N.P. Music, i vinderinterviewet efter aftenens sejr i Demodysten i Silkeborg.

Og det var sandelig et monsterbifald, som publikum delte ud:

- Når man nu spiller rock, er det utroligt vigtigt at have publikum med hele vejen. Så vi er glade, tilføjede Lasse, mens det tredje medlem Shaka (?) prøvede sløre sine tidligere udtalelser om hash.

Drengene i trioen håber selvfølgelig, at de vinder finalen i Demodysten i Vega 26. april. Men forinden skal de lige have fundet en trommeslager og en bassist og passe øvningen tre gange tre timer om ugen.

Og så skal de jo lige huske at fejre sejren med et godt gedigent ”slaw”. To af medlemmerne tyr til deres ”faste slaw”, mens tredjemanden luskede ud i salen for at se sig omkring.

De øvrige deltagere i Demodysten i Silkeborg var:
Vanishing Karma og Née.

Zoom: klik på fotos




Links:
Lyt N.P. Music

Læs også:
Demodysten i Silkeborg: Gæt og vind en TRAX shirt (06-03-2001)
Velkommen til Ugens TRAX koncert i Silkeborg (05-03-2001)
Hvad er Demodysten? (12-02-2001)