Rønne Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Næste TRAX-stop: Rønne

02-04-2001 

Torsdag er der TRAX-koncert i Bornholms Musikhus, Rønne. Du kan opleve S.O.A.P og Zididada live. Ugens Demodyst udgår.


TRAX ruller over det ganske land som en satsning på aktuel dansk rock, pop, techno og electronica - En satsning over for et levende publikum på spillestederne, hjemme foran radioen og på Internet.

Forårets 10. TRAX-koncert med S.O.A.P og Zididada er i Bornholms Musikhus, Rønne torsdag d. 5/4. Dørene åbnes kl. 20.
(Forsalgsbilletter til 175 kr. hos: Musik Experten, Rønne, tlf.: 56953345 eller hos Nexø Radio og TV, tlf.: 56492158).

S.O.A.P er på tur med et forrygende live-band og de, der hørte dem til Danish Music Awards i Forum, ved, at der venter en fantastisk oplevelse med rockede udgaver af pigernes iørefaldende hits.

Zididada nærmer sig afslutningen på deres forårstur. Gruppen vandt for nylig en Danish Music Award for sangen Zididada Day i kategorien: 'Årets Danske Radiohit' - i øvrigt i konkurrence med AQUA og S.O.A.P. Vi håber dog, at vi alligevel undgår slåskamp mellem de to TRAX-orkestre på torsdag...


Lyt til TRAX på P3 mellem 21.03 og 24.00 (eller lyt på Internet - klik på "sendemasten"). Husk også Katapult som torsdag og fredag i denne uge sender direkte fra Bornholm på P3 (12.05-15.00). Torsdag gælder det bl.a. G-Kampen på Bornholm Amtsgymnasium.


Demodysten udgår i denne uge p.g.a. af manglende demomateriale. Vi håber selvfølgelig, at mange orkestre sender musik ind, inden næste TRAX i Haderslev d. 19. april.
------------------------------------------------------------

Her er Trax koncerten:
Bornholms Musikhus, Store Torv 6, 3700 Rønne.

Om Bornholms Musikhus
* Et rytmisk regionalt spillested for hele amtet indrettet i den tidligere Rønne Biograf. En selvejende institution, der modtager tilskud fra Bornholms Amt, Rønne Kommune og Statens Musikråd.

* Formålet er at udbrede den rytmiske musik på Bornholm og skabe opmærksomhed omkring øen som et kulturelt nøglepunkt. Musikhuset arrangerer selv årligt 55-60 koncerter.

* Der er ansat en daglig leder (Peer "Dollar" Kofoed Andersen), en pedel/scenemester, samt en deltids administrativ medhjælp. Desuden hjælper et stort antal frivillige medarbejdere med entré, garderobe, madlavning og håndtering af orkestrenes gear.

* Ved siden af Musikhuset ligger det hyggelige spillested Rasch's Pakhus med en scene til mindre arrangementer. Torsdag d. 5/4 spiller det lokale band Sweet Sadness op til nat-hygge efter TRAX.

* Intet spillested uden en øvekælder. Lokalet har været legeplads for Bornholms to vindere af DM i Rock: Diva og Softporn. Øvekælderen bestyres af foreningen Øv!.

* Musikhusets største stolthed er bandrummet - udnævnt til Verdens absolut bedste bandrum af Kashmir.

* Huset blev i 1998 kåret som Årets bedste spillested i provinsen i GAFFA.

* Bornholms Musikhus er medlem af spillesteder.dk - sammenslutningen af landets rytmiske spillesteder.


Links:
Zididada
S.O.A.P
Bornholms Musikhus
Lyt S.O.A.P
Lyt Zididada
Fototur Musikhus
Amtsgymnasium
spillesteder.dk
Katapult

Læs også:
Musikkens DK-Kort: Rønne (05-04-2001)
Ingen Demodyst i Rønne (03-04-2001)
G-Kampen er ... (06-02-2001)