Sonne træder frem på scenen
René Wiborg,
15-03-2001
 TRAX mødte multimusiker Laust Sonne inden aftenens Dear-debut i Holstebro, hvor forårsturneen starter. Det blev til en hyggesnak om at lede sit eget orkester efter den daglige dont i D:A:D og om at vælge musikere.
Normalt ser du ham som bagstopper med stikker i D:A:D. Men i aften træder han frem på scenen med Gibson Firebird guitar over skuldrene og en Shure sangmikrofon foran sig.
Dear, som egentlig er et soloprojekt på plade, har forvandlet sig til et band. Laust Sonne og musikerne er på landevejen med 12 koncerter i foråret. Debuten er i Holstebro i aften - bandets første koncert udenfor hovedstaden - og blot den fjerde overhovedet.
- Jeg er spændt og glæder mig meget til at dele min musik med andre, men jeg forventer egentlig ikke så meget. Pladen har jo kun været ude i en måneds tid, siger Laust Sonne fra TRAX’s lædersofa-studie i Musikteatret HolstebroHallens foyer.
Slå nu til de tønder!
Laust har selv spillet de fleste instrumenter på debut-cd’en ”Nice Noizy Toys (To scare the ghosts away)”, så det var en udfordring at få andre musikere til at spille numrene, så de lød helt rigtigt:
- Trommerne er jo noget helt specielt for mig. Og jeg har da også punket min gamle ven Johan (Dear-trommeslager, red.) meget for at få ham til at slå noget hårdere, som jeg selv gør, smiler Laust Sonne.
Han er meget tilfreds med live-udgaverne af sangene, som han selv havde skrevet og arrangeret i forvejen. Men han glæder sig også til tiden, hvor orkestret skal lave nye numre og arrangere sammen:
- Jeg har med vilje valgt musikere, der ikke har alt for travlt med at spille i andre orkestre, så vi kan få den feeling frem, som jeg vil have, siger Laust, der synes, at det er vildt fedt at være i front.
- Men i løbet af turen vil vi lære at slappe af og ikke bare læsse en masse musik ud over scenen. Vi vil tage fat i publikum - lidt på samme måde som Jesper Binzer gør det i D:A:D. Han er jo fantastisk og fræk - en true entertainer, siger Sonne om sin kollega.
Fucking wankers
Manden, der har spillet masser af jobs - både i små klubber og i store arenaer - i Danmark, London og Los Angeles føler, at publikum nogle gange er svære at imponere.
- Folk står med armene over kors og checker ud. Det er helt slemt i udlandet: hvis du ikke lige er Janet Jackson tænker folk: ”fucking wankers.” Men her i landet synes jeg dog ikke, det er så slemt. Og dog … måske er københavnerne lidt svære at imponere, funderer frontmanden i Dear, som i øvrigt har et afklaret forhold til musikerens rolle i studiet – og live.
- Det er to forskellige ting. I studiet går vi efter perfektion. Live handler det om energi og samspil - både i bandet og i forhold til publikum. Hvis begge parter er villige til at ”opføre sig ordentligt”, får vi en fed aften, fastslår han.
I aften giver Dear i hvert fald Holstebro-publikummet en smuk blanding af retro og melodisk rock med kontraster, hvor der ikke bliver lagt skjul på følelserne. Alt sammen tilsat punkenergi og glam-ekstravagance. Og Dear lagde da også ud med ægte rock-dekadence i eftermiddags ved at komme halvanden time for sent til lydprøve. Men det var ikke med vilje!
Om lidt ved du mere om Laust Sonne...
* Han startede som trommeslager i D:A:D i 1999
* Han startede først med at lytte til rock, da han var 19. ”Jeg havde fået den idé, at alle rigtige musikere spillede jazz. Rock var for tumper!, siger han. Men David Bowies ”Starman” fra de tidligere 70’ere fik ham dog på andre tanker … Siden har han elsket teatralsk og dekadent glam-rock.
* Han har tidligere spillet med Mark Linn, Solveig Sandnes, Robot og Tim Christensen.
* Fra 1994 til 1998 boede han i London og Los Angeles |
|