Vordingborg Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Velkommen til TRAX i Vordingborg

26-03-2001 

Torsdag er der TRAX- koncert på STARS i Vordingborg. Du kan opleve TV-2, Ann-Louise og tre demo-bands live. Samme aften fejrer spillestedet tre års fødselsdag med prisoverrækkelser, events og party.


TRAX ruller over det ganske land som en satsning på aktuel dansk rock, pop, techno og electronica - En satsning over for et levende publikum på spillestederne, hjemme foran radioen og på Internet.

Forårets niende TRAX-koncert med TV-2, Ann-Louise og tre demo-bands foregår på STARS i Vordingborg torsdag d. 29. marts. Dørene åbnes kl. 20.00.

Først spiller Ann-Louise en intens, unplugged koncert med premiere på en række helt nye sange, der udgives på hendes 3. album senere i år (producer: Halfdan E). Live optræder hun med Morten Jacobsen (bas) og Rolf Hansen (guitar). Senere går de kedelige århusianere, TV-2, på scenen med repertoiret fra den spritnye 'Amerika' - Det er sjældent, orkestret spiller i så små lokaler som på STARS, så der er mulighed for en sjælden, tæt koncertoplevelse.

Tre demobands er med i Demodysten: Dejavu, Mistaken og Emanuel. Gæt på, hvem der vinder og få en Trax shirt.

Forsalg og live-radio
Entré: 220 kr. (Forsalg: kr. 200: Køb online-billetter via Stars website eller ring direkte til Billetnet tlf.: 70156565).

Lyt til TRAX på P3 torsdag mellem 21.03 og 24.00 (eller lyt på Internet: klik på 'sendemasten'). Husk også 'Katapult' på P3 mellem 12.00 og 15.00 på torsdag, hvor G-Kampen fortsætter på Vordingborg Gymnasium & HF.

Her er Trax koncerten:
STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg, Tlf.: 55342060/ fax: 55342160. E-mail: stars@stars.dk (Kontortid: hverdage 13-15).

* Storstrøms Amts Rytmiske Spillested er egnens centrale spillested, som årligt arrangerer ca. 100 koncerter og er omdrejningspunkt for det rytmiske miljø i området. Genremæssigt spænder STARS bredt fra Rullende Rock, Pudsig Pop over Tyk Techno til Jazz og God Punk. Publikum er fra 13 til 63 år, og over halvdelen af gæsterne kommer fra andre kommuner end Vordingborg - den geografiske spændvidde er også stor.

* Den selvejende institution, STARS, er indrettet i den tidligere ´Vordingborg Bio´, som blev ombygget for 4 millioner kr., plus en lille million til indretning (bl.a. lyd- og lysanlæg). Publikumskapacitet: ca. 400.

* STARS afholdte sit første arrangement d.13. marts 1998 - den første sæson bød på bl.a. Pernille Rosendahl (Swan Lee) og Loveshop. Allerede efter trekvart sæson udråbte turnerende musikere i Musikmagasinet Gaffa, STARS som et af landets bedste steder med hensyn til kvalitet og professionalisme.

* I 1999 blev STARS udnævnt til et af de 14 første regionale spillesteder. Det betød et driftstilskud på 1 million kr. fra staten og en halv million kr. fra henholdsvis amt og kommune.

* STARS har co-arrangeret garagerockfestivalen Gutter Island sammen med Kulturfabrikken i Nykøbing F., ROSA-Dansk Rock Samråd og DR-P3.

* Daglig leder: Jacob Brixvold, der også er formand for sammenslutningen af danske spillesteder: spillesteder.dk

Andet
Det Store Spørgsmålstegn Publikum køber billetter til et stort kendt orkester uden at vide hvem.

Åben Øver Et tilbud til regionens semi-professionelle orkestre og musikere - en mulighed for at spille på et fedt anlæg og optræde for venner, bekendte og publikum. Der er baggear til fri afbenyttelse, samt en tekniker til at lave lyd . Der er også mulighed for optagelse af musikken på minidisc ( 250 kr.).

NOVA Spillestedets støtteforening. Medlemsskab til 150 kr om året giver fri entré til udvalgte koncerter

Links:
TV-2
Ann-Louise
Stars
spillesteder.dk
Gutter Island

Læs også:
Vind TV-2´s Amerika (27-03-2001)
'STARS of 2000' kåres torsdag (27-03-2001)
Demodysten Vordingborg: Gæt og vind TRAX shirt (27-03-2001)