Ribe Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Cruizin´ with the King

René Wiborg, 22-03-2001 

Selv om det er en ære at være på Europa-tour med King Diamond, er livet på landevejen ikke lutter lagkage. Kolde, fugtige busser og røven i penge-vandskorpen er prisen for at møde nyt publikum. Vi mødte bandleader Anders Lundemark fra Konkhra i Ribe.


Sidste fredag gik det danske death-metal/tungrock orkester, Konkhra, på scenen i ”Arena-Fryshuset” i Stockholm. Det var starten på tjansen som support for King Diamond på hans Europa turné.
- Da jeg så salen tænkte jeg: du godeste! Det er hjemmebanen for byens basketballhold og der var mindst 2000 tilskuere. ”King” har åbenbart stadig mange fans, siger Anders Lundemark, for-growler, guitarist og bandleader i Konkhra.

Bandet er i øjeblikket på sin hidtil største tur sammen med satanist-legenden og falsetkongen Kim Bendix Pedersen alias King Diamond. Laboranten fra Hvidovre var i start-80´erne med i Mercyful Fate, som bl.a. inspirerede Metallica. Siden gik ”King” solo og flyttede til sin nuværende hjemmebane i Texas.

Vi betaler selv
Anders Lundemark er selvfølgelig meget glad for tjansen.
- Men vi er jo bare et bumseband. Vi larmer meget og spiller MEGET hårdt musik i forhold til King. Hans publikum er meget stille …, siger han.
Konkhra var egentlig inviteret til hele turneen, der når så vidt omkring som Skt. Petersborg, Madrid og Istanbul. Men betingelserne for support-acts er ikke gyldne. Konkhra sørger selv for transport i deres egen lejede tour-bus og løn til chaufføren. Derfor er det kun metal-fans i Skandinavien, Centraleuropa og England, der får æren af Konkhra.

- Når busserne virker er de fede. Men hvis de går i stykker er det s’gu ikke lykken at komme ud i sædet til fem graders kulde og køre 1500 kilometer, skælver den 29-årige frontman.
Jobbet er primært for promotion og for at prøve nye numre og sceneshowet af foran et nyt publikum - en investering. Bandet får et fast honorar per aften for de ca. 40 minutters koncert.

Turneen med King Diamond er det hidtil største for Konkhra, men det er ikke første gang Lundemark er på stor tur: Efter udgivelsen af albummet ”Come Down Cold” tilbage i ´99 var Konkhra på Europa-landevejene med de engelske hurtigspillere og turnénarkomaner Napalm Death.
- Det var syv ugers helvede med dårlige busser og et totalt speed-vrag af en tour-manager, husker Anders Lundemark, som økonomisk set lige klarede skærene med hjælp fra sit daværende pladeselskab.

Grungen slog guitarsoloen ihjel
Konkhra er p.t uden pladeselskab, men er i gang med at lave numre til et album. Og dukker der ingen interesserede udenlandske independent pladeselskaber op på turnéen, så skal pladen nok komme ud alligevel.
- Den kommer ud no matter what. Om ikke andet må vi jo bare lave vores eget selskab, siger Anders, som i øvrigt mener at metalmusikken er i en sørgelig forfatning i Danmark.

- Selv om grunge er fedt, slog den guitarsoloen ihjel. Det skal jo helst være lange ”jeg-har-ondt-flader”. Det er ikke som i gamle dage med mine helte i Slayer og Metallica. Der skete noget både på guitar og trommer. I gamle dage kunne vi også trække 450 mennesker i Pumpehuset. De dage er omme. Men det er nu herrefedt at spille live igen og Konkhra er tilbage i det gamle lineup, siger Anders Lundemark, som til daglig driver sit eget studio og kører taxa, når regningerne hober sig op.

Kvajebajere i Århus
Under ”King” turneen transporteres Konkhras gear i kongens kæmpestore produktionstruck sammen med hans marmorsøjler, lysestager, kors, prædikestol og merchandize. Selv om Konkhras gear består af 60-80 kilo tunge elektronik-racks, Marshall stacks og trommer fylder det kun et lille bitte hjørne i lastbilen – inderst inde …

Det gav anledning til lidt ekstra arbejde for tou


Links:
Konkhra
King D Europa Tour

Læs også:
Velkommen til TRAX i Ribe (19-03-2001)