Randers Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Hun stod dér og sang ...

René Wiborg, 22-02-2001 

Randers byder på mere end bander, vold og stoffer. F.eks. HUSH, som fødtes på gågaden i byen. Michael Hartmann og Dorthe Gerlach fortæller orkestret og byens musikliv.


- En dag kom min far pludselig og sagde, at jeg hellere måtte skynde mig at checke hende ud, som stod og sang på gågaden.

Guitaristen Michael Hartmann hastede hen på Strøget i Randers, hørte Dorthe Gerlach og overtalte hende til at indsynge et par numre i hans studie. Lige siden har hun været forsanger i bandet Hush - selv om hun i første omgang troede, at fyren som kontaktede hende på gaden ”bare var én, som var ude på at snyde hende”.

Numrene, som Hartmann og en ven havde skrevet, fandt endelig deres rette stemme.

Hush spiller svævende og dansevenlig pop med ”en vis form for dybde” og den gode melodi i front. Inspirationen hentes fra bl.a. Emmylou Harris, The Corrs, Tori Amos, David Gray og Daniel Lanois Og så er Hush blevet sammenlignet med Fleetwood Mac af en førende dansk producer.

Der gik møde i den
Siden mødet på gågaden har Hush indspillet masser af demo sange og optrådt bl.a. på SPOT 06 festivalen i Århus i 1999.
- Efter dén koncert var der masser af interesse fra fra pladeselskaber og musikforlag. Men der gik for meget møde i den - vi fik ikke lavet så mange sange i et stykke tid. Og så skulle nogle i bandet lige have børn og passe uddannelse, siger Michael Hartmann.

Hush og Dorthes stemme er blevet spået en stor fremtid med internationale muligheder. Men det tager 20-årige Dorthe Gerlach roligt.
- Det er da dejligt at få ros. Men indtil videre fortsætter vi bare arbejdet, så skal vi nok komme igennem, siger hun.

Michael og Dorthe har foruden duoen Gerlach & Hartmann også dannet par privat. De er netop flyttet til København for at prøve noget nyt og skrive sange sammen i den 2-værelses ved Søerne. Imens arbejder bandets manager for at gøre musikkens købmænd interesserede. Blandt andet kan du måske i nær fremtid høre Hush-numre i en dansk film.

I hvert fald er bandet klar med en ny demo, live-koncert i TRAX og optræden i TV2’s Morgen TV til marts.

Hush Live
Dorthe Gerlach: vokal/ Michael Hartmann: guitar/ Troels Vestergaard: trommer/ Mikkel Fisker: bas/ Jesper Falch: percussion/ Søren Bech: orgel/ Tommy Lui: guitar

Michael Hartmann om musiklivet i Randers
Guitaristen har boet de første 30 år af sit liv i Randers, inden han flyttede til København for nylig. Han udtjente sin musikalske værnepåligt i 80’ er metalbands som Metal Cross.

- Von Hatten er det alternative sted og det drives af idealister som sætter pris på musik. Der er et stabilt fast publikum. Mange er til ”det gamle” som f.eks. CV Jørgensen og Burnin’ Red Ivanhoe, men de gør også meget for ukommerciel musik og for at lokale amatørorkestre kan komme ud at spille. Tante Olga drives mere som en forretning og har meget kopimusik, som f.eks. Peter & De andre Kopier (Gasolin og Kim Larsen covers)

Store navne
- De store orkestre lægger som regel vejen udenom Randers. Men nogle gange præsenterer Tante Olga større bands i Randers Hallen og man satser på det sikre: TV-2, Toto, James Brown og Smokie. Men der er nok en god synergi med Århus. Mange randrusianere tager til Århus for at gå til koncerter med større navne. Til gengæld er der mange århusianere, der kommer til Randers for at få undervisning

Øvelokalerne
- Værket har vist 12 øvelokaler – hvert af dem deles af tre-fire orkestre. Og så er der mange private øvelokaler i oplandet. Hvad gjorde vi egentlig før Værket kom? Tja, jeg stod i en betonkælder i seks år, og vores forældre fik nok mange klager fra naboerne ...

Landets største trommeskole


Links:
Hush
Værket

Læs også:
Musikkens Danmarkskort: Randers (20-02-2001)
Demodysten i Randers: Gæt og vind en TRAX shirt (20-02-2001)
Velkommen til ugens Trax koncert i Randers (19-02-2001)