Nyheder Artikler:     Forsiden      Liste      Seneste

Sådan producerer vi live-musikken

René Wiborg, 25-04-2001 

Foto-reportagen går bag kulisserne og givert et lille indblik i, hvordan DR's teknikere og producere sørger for at du kan lytte til et perfekt mix af TRAX’ live-orkestre hjemme ved radioen. Vi fulgte signalets vej på PANIC i Hadersle

Følg signalets og kablets vej fra scenen og ud til højttalerne i stuerne:
Det hele starter med levende musik: toner sunget eller spillet ind i mikrofonen eller i en Line-box. Her Tobias Trier med band.

Zoom: klik på fotos






Signalerne fra lydkilderne på scenen samles i en Splitbox. Herfra forstærkes signalerne en smule og splittes op i to ens signaler til videre behandling - èt sendes til mixerpulten foran scenen, der skal sikre publikum i salen en god lyd. Det andet sendes via mange meter kabel ud til Danmarks Radios musikbus, der på grund af sin størrelse ofte er henvist til gården bag spillestedet.





Og vejen kan være laaaang. På PANIC i Haderslev må kablerne igennem vinduer, døre, baggårde og over stakitter for at nå frem til DR's musikbus, der i sin bagende har et arsenal af motoriserede kabeltromler.


















I bussen kan DR’s teknikere og producere mixe de helt rene signaler fra bandets instrumenter indbyrdes og publikums applaus i lydtætte, rolige omgivelser. Her arbejder producer Jan Borges og musiktekniker/radiofoni-inspektør Jacob Langkilde. Bemærk monitoren: via et kamera opstillet foran scenen kan teknikerne i bussen se, hvad der foregår på scenen. Teknikerne kan kommunikere med musikerne under eftermiddagens lydprøve: Spil lige lidt mere lilletromme

Når aftenen kommer, og orkestrene spiller, fanger bordet. Da TRAX er et direkte radioprogram sendes det mixede koncert-signal ud i æteren med den balance, der er i øjeblikket. Der kan selvfølgelig justeres hen ad vejen, men... Signalet sendes via ISDN-forbindelser til Radiohuset i København, hvorfra det sendes ud til resten af landet - hjem til din radio!


Optagelsen skal selvfølgelig ikke gå tabt for eftertiden. Så der optages (back up) på analogt bånd (såkaldt kvarttomme) og på DAT-bånd (digitalt). Der bliver også et godt gammeldags kassettebånd, som orkestret kan lytte til og frydes over i bandbussen i den mørke nat - på vej hjem fra spillestedet og fra aftenens koncert.

Musikbussen råder også over en 24 spors analog båndmaskine (med to tommers bånd) og diverse digitalt fler-spors optageudstyr til koncerter, der skal sendes forskudt og kan nå at blive mixet inden udsendelse.


Afviklingen af selve TRAX-radioprogrammet med et improviseret studie inde på spillestedet, studievært, gæster, afspilning af cd'er og jingles m.m. er en videnskab for sig selv og styres fra en anden lille DR-bus. Dén guidede tur vender vi tilbage til en anden gang ... I mellemtiden kan vi dog afsløre, at afviklingstekniker Jens Jessen spiller en ikke helt ubetydelig rolle i dén sammenhæng.


Foto: Nils Åkesson

Links:
Tobias Trier
Danmarks Radio

Læs også:
Tobias Trier Live 21:45 (19-04-2001)
Næste TRAX-stop: Haderslev (09-04-2001)